Dansk Selskab for Odontofobi
Referat af Årsmøde 2010 af Sabine Mikkelsen

Peter Mortensen med Relationens betydning

Peter Mortensen arbejder normalt ikke med tandlæger eller tandlægeangst. Det gjorde at han havde en anden og meget inspirerende vinkel på behandler og patient.

Alle vores liv har en grundkonflikt, den mellem om vi skal samarbejde eller skal holde på vores integritet.

Det er også her han deler de behandlingsangste op i to grupper.
“Oversamarbejderen”: Laver kompromier som er uholdbare for dem og behager andre også alt for meget. De har ikke “råd” til at samarbejde mere og har meget stort behov for at få lov til at udtrykke deres meninger.
“Nejsigeren”: Siger nej til alt, trods, ofte et skridt tilbage udviklingsmæssigt. Det handler meget om hvad de kan sige nej til ikke hvad de har brug for.
De udvikler begge angst fordi de er ude af stand til at beslutte sig for hvad de skal finde
sig i og hvornår de skal sige fra.
Prøv at stimulere interitetsdelen, den er der meget tidligt i udviklingen så også ved små børn. Det kan komme meget tøvende, så spørg ind til det (“Hvad er der galt””Jeg vil gerne høre det lidt det var”), hør efter de små signaler. Har de en fornemmelse af hvad der kan hjælpe dig, inviter til dialog.Behøver ikke komme med løsninger, spørg “hvad gør det ved dig, hvad kan hjælpe dig, hvad plejer at hjælpe”, folk vil gerne føle sig set, hørt, følt.

Det er også vigtigt at mærke efter hvordan man selv har det. Når man har med angste patienter kan man selv blive trukket med ned. Husk din egen integritet og at sige fra hvis du ikke kan håndtere tingene. Er jeg i ro nu? Varetage ens egen integritet, tid og overskud.
Relationskompetancer: Vi skal møde forskellige mennesker på forskellige præmisser. Ikke at fralægge men at forvalte.
Udvikle dig selv, hvil i dig selv, kend dig selv og dine grænser
Tage ansvar for forløbet på dine
skuldre og sig fra hvis du ikke magter det.
Få sparring som også siger når man gør noget skidt.

Nogle simple midler til at hjælpe folk gennem en angstfremkaldende behandling
1: Empati: Løfter dem i tydelighed, understøtter deres udtryk
2: Forskelle: De skal kunne mærke forskelle godt/skidt, skal selv mærke efter, vi skal ikke nødvendigvis fjerne hvordan det er.
3: Tillade andre udtryksformer
4: Hvordan kan de klare det. Behandlingen skal tilrettelægges efter deres behov, at de mærker at man gør sit beste.

Eksempler pga spørgsmål fra salen:
Sure forældre over hvordan man laver behandlingen: “Jeg kan se I er frustrerede/ikke glade” – løft dem op i integritetsdelen – men du behøver ikke efterkomme det. “Sådan gør jeg tingene” – hold på din egen integritet.
Barn med hånden over munden eller lignende: Tal med dem, spørg hvad der er galt, forslå hvad det kan være, vise hvem man er, evt vise man selv er sårbar.

Til sidst lidt om sorg:
Gennemlev
din sorg – dog uden at bede om/forvente situationen ændre sig. Forvent ikke at andre ændre sig. Græd ol. så du kan komme videre. Giv kompromier du har råd til. Det lykkes ikke altid at opnå enighed, nogle gange skal det ikke ende lykkeligt

Rod Moore, Skam og flovhed

Rod Moore havde lavet en rigtig god og informativ powerpoint-fremvisning, med mange gode fakta og eksempler. De vil være at finde på hjemmesiden.

I meget korte træk:
Lidt bange – ofte i forbindelse med smerte og ubehag
Meget bange – ofte med flowhed
Hold øje med flovheden, forsøg at takle det det tidligst muligt i forløbet.
Økonomi

Da der ikke er nogen overenskomstmæssig ydelse bruger både Else og Maj-Britt at tage et tidsbaseret tillæg. De har begge en ca timepris de skal opnå. Der bliver understreget vigtigheden af at huske at informere patienten om dette.